Vignette

Dansk Veterancykel Klub
                    

 

  Dansk Veterancykel Klub  
  Startside  
  Vedtægter  
  Bestyrelse  
  Billeder fra arrangementer  
  Cykler  
  100+ (cykler >100 år)  
  Forhandlere  
  Projekter  
  Tilbehør  
  Udstyr og maskiner  
  Køb/salg  
  Links  
  Kalender  
  30. IVCA cykelfestival  
  Stålfarfars mindeløb  
  Kontakt os  
 


VoV-træf #3

Det traditionelle samarbejde mellem CHFs ”Sydsvanska” afdeling og Dansk veterancykel Klub udmundede sig i år i en hyggelig cykeltur med start i Fjenneslev på Sjælland. Naturligvis var vejret så godt som man kunne tænke sig, og hvorfor skulle det ikke også være det – det er jo også blevet en del af traditionen.
Så det var i hvert fald ikke vejrets skyld at vi var så få deltagere i år, det må vel bero på sygdom eller andre omstændigheder af mere eller mindre acceptabel karakter.
Den ellers så kernefriske formand i DVcK, Brian Rosenberg, var nogle dage før blevet ramt af en længerevarende sygdom med høj feber, som måtte afholde ham fra at deltage i cyklingen. Dette forhindrede ham dog ikke i at tilgodese os med en reel frokostpakke som vi medbragte på turen.
Vi mødtes hos DVcK medlem Jeremy Derby, som stod for dagens runde, en net lille tur på ca. 24 km. Jeremy og hans hustru Dorte driver en lille forretning med salg af tandemcykler.
Da tandemcykler næsten er et ukendt fænomen i Danmark – mange tror de kun bruges som handikapcykler – har de to en næsten missionsagtig opgave foran sig.

Efter at være blevet trakteret med kaffe – tak for det! – fik vi hver især et kort og en grundig gennemgang af dagens etape og hvad vi havde i vente. Og så startede turen med lidt frisk modvind på vej mod dagens første etape mål; Bjernede Kirke – Sjællands eneste rundkirke.
Det danske landskab er jo ganske åbent for vind hvilket påvirkede os på den anden etape til Fjenneslev Kirke. Her lå også Smeden – og dér var der ”åben have” med kaffeservering. Her nød vi vores frokost til serveret kaffe og te.

Opfrisket af næring og hvile fortsatte turen mod den lille by Alsted, hvor vi fik at se hvordan byen så ud i dag og hvordan den havde set ud inden udskiftningen i 1700-tallet.
Her et sted på vejen skulle der ifølge Jeremy, findes et par reelle stejle bakke... For os var det det rene barnemad. Kan det mon skyldes de gamle cyklers uovertrufne kvalitet; cykler som ikke behøver nogle gearanordninger for at bestige bakker? For det er vel derfor at englænderne har møntet et slogan som: ”Fit a Sturmey and walk the hills you used to drive”!

Sidste etape inden cirklen var sluttet indebar et par hundrede meters ”off-road” kørsel, men ikke engang under disse forhold var vores cykler tunge at træde.

Vi takker for en dejlig runde med fin guidning!

Nogle af os afsluttede dagen i Glumsø på Dansk Cykel & Knallert Museum.

Deltagere og deres cykler:
Erik Mörup Victrix 1929
Torben Okkels Victrix 1929
Lars Erik Jonsson Victrix 1929
Britt-Marie Jonsson Victrix 1928
Jeremy Derby Gitane (tandem) 1973
Bengt Roos Monark 1952
Jan Roos Crescent Suverän Sport 1952
Lotta Roos Crescent Pepita 1959
Hans-Werner Neumann Göricke (kardan) ca 1928

Skrevet af Lars-Erik Jonsson


Bengt Roos mod nye mål i en sand og smuk palet af sensommerens farver.


Jeremy fortæller om Sjællands eneste rundkirke


Gitane tandem fra 1973


En meget flot Wittler Original årg. 1966, bygget på Evertons Cykelfabrik


Jeremy fortæller om ruten og dens forventede strabadser - og giver en rundvisning hos tandems.dk.
Tak for et godt arrangement


Fin gammel Herre/dame tandem


Fint bevaret forhandlermærke på den gamle tandemcykel


På VoV-træf stiler vi mod nye højder!


Et trafiksikkert valg er det at køre med den neon-gule rygsæk fra IVCA 2010




   

 

 

 

Seneste nyt  

01.01.2012:

 Månedens cykel: En ukendt herre cykel, dog formodentlig dansk eller tysk. Cyklen har mange fine detaljer og er fra ca. 1900.

15.11.2011:

En af vores medlemmer renoverede en smuk gammel englænder. Se den flotte forvandling her.

20.09.2011:

Køb/salg er opdateret

06.03.2011:

Et spændende nyt projekt; en sjælden tysk Geier budcykel

 

 

Næste arrangement